Anika Rée

Medlem af Kommunalbestyrelsen i Rudersdal

SÅDAN SER EN GRØNNERE FREMTID UD

4. oktober 2021

Vores klode forandrer sig. Det er efterhånden tydeligt for enhver, at det vil have store konsekvenser for os, vores børn og de kommende generationers fremtid, hvis ikke vi handler i dag. Vi skal give kommunen videre til næste generation i en bedre stand, end da vi modtog den. Derfor skal vi gøre de grønne valg til de nemme valg.

  • Grønne ny- og ombygninger 
  • Grøn fjernvarme
  • Grønne lokalplaner 
  • Flere ladestandere og delebiler
  • Flere sikre cykelstier

Dialog og samarbejde er nøglen til at sikre en grønnere fremtid for Rudersdal. Kommunen kan og skal gå forrest for at reducere sin CO2-udledning, men kommunens eget forbrug udgør kun en lille del af den samlede udledning. Derfor er borgerne helt afgørende for, at vi i Rudersdal når vores klimamål. Det er nødvendigt, at kommunen involverer sig og gør det attraktivt at træffe bæredygtige valg. Det kan være valget af varmekilde og solceller i forbindelse med en ny- eller ombygning, og det kan være at sikre flere ladestandere og sørge for adgangen til delebiler.